Best of Mount st. John fotograferet med sin faste rytter Maria Falkner Hansen til vores åbne hus.
Klik på billedet for video.Best of Mount st. John er som navnet antyder noget af den ypperste avl, der er lavet på det engelske top stutteri Mount st. John, der drives dygtigt af engelske Emma Jane Blundell. Vi fik mulighed for at købe føllet som embryo i en rugehoppe, idet hun var kønsbestemt til at være et hingsteføl. Så stor var overraskelsen, da det vidunderlige hoppeføl så dagens lys. Skuffelsen var desværre også stor hos Emma, der aldrig er lykkedes med at få et hoppeføl efter hendes tophoppe Best of All. Så planen er, at det første hoppeføl efter Best of Mount st. John tager turen retur til Mount st. John.
Hendes mor Best of All bærer fornemme gener. Hun er søster til Fasine, der i 2012 var årets hoppe i Oldenburger Pferdezücht Verband samt vandt Bundeschampionatet for 6 års i 2015. Hun er efterfølgende solgt på P.S.I auktionen for euro 1.300.000. Hun er ligeledes søster til de 3 kårede hingste For Romance, For Romance II samt Feinrich, samt årets hoppe 2017 Fürstin Gesine.
Best of All blev under Charlotte Dujardin nr. 2 i det engelske 4 års dressurchampionat og som 5 års blev hun udnævnt som bedste talent. Her som 6 års har hun allerede flere sejre og placeringer på M niveau. 7 år gammel er hun placeret i Intermedierre I.
Best of Mount st. John skal samtidig med en fremtidig sportskarriere indgå i avlen via embryo transfer.
Hun har aflagt en fremragende rideprøve og deltog i eliteskuet i Rastede i 2018, hvor hun blev oprangeret i den prestigefyldte brilliantring iblandt årgangens allerbedste hopper.
I Oldenburger Landeschampionat blev hun begge dage placeret som nr. 2 lige efter årets hoppe, og fik titel af vicechampionesse og udtaget til Bundeschampionatet i Warendorf.
Hun blev placeret som nr. 5 i Bundeschampionatsfinalen i Warendorf 2018.
I 2019 kvalificerede hun sig til finalen til DRF`s dressurchampionat for 4 års dressurheste. Her blev hun finaleplaceret som nr. 11 med en score på 8,26.
I 2019 blev hun finaleplaceret som nr. 5 i Oldenburger Landeschampionatet.
I 2020 har hun haft 3 starter på LA1 niveau, som alle er vundet med +77%
Derudover har hun startet 2 kvalifikationer til Dansk Rideforbunds 5 års championat til henholdsvis 86.6 og 87%
I 2021 har hun fået 2 hingsteføl efter Vitalis HP Valeo og HP Vinho Verde.
Hun debuterede i MB0 med flot resultat og blev ligeledes kvalificeret til 6 års finalen på Blue Hors.
I 2022 har hun succesfuldt startet på MB2 niveau.
Hun kvalificerede sig til finalen i 7 dressurchampionatet og gik FEI finaleprogrammet på Blue Hors.
I 2022 har vi fået hoppeføllet HP Belvedera (Vitalis og hingsteføllet HP Villefrance (Vitalis)
I 2023 har vi fået hingsteføllet HP Victory (Vitalis)
I 2024 har vi fået hoppeføllet HP Bellissima (Vitalis) og hoppeføllet HP Belize (Vitalis). Begge føl er tildelt elite premium award.